Stationsspecialist

Top professionel soldat til fingerspidserne

Under uddannelsen som stationsspecialist lærer du ikke kun det der står i bøgerne. Du løser også praktiske opgaver under helt ekstreme forhold og du skal kunne dine ting på rygraden. Den helt centrale opgave er vedligehold af stationens 1800 meter lange landingsbane, som er en af de vigtigste færdselsårer ind i området. Som Stationsspecialist yder du også støtte til blandt andet Siriuspatruljen og andre ekspeditioner i området.

Uddannelsen som Stationsspecialist er delt mellem en foruddannelse, som du tager på Forsvarets Uddannelser forskellige steder i Danmark og en efterfølgende tjenesteperiode på enten Station Nord eller Station Mestersvig i Nordøstgrønland.

Station Nord

Station nord er bemandet med fem mand. Det er den nordligste station, og den er vigtig for alle forsvars- og forskningsmæssige aktiviteter i det Nordøstgrønlandske område.
Læs mere her…

Station Mestersvig

På Station Mestersvig er I to mand til at klare opgaverne. Det er den sydligste station og den bruges blandt andet af jeres kolleger i Siriuspatruljen.
Læs mere her…

5246f4cc46fc478be566b59bd1c747dd.jpg